Business i Ballerup: Erhvervspræstationer, boligbyggeri og ny vækstpolitik i fokus i Ballerup Kommune i april 2026
I april 2026 stod Ballerup Kommune igen i rampelyset som en af landets mest markante erhvervskommuner, både i form af ny data om lokale præstationer og konkrete politiske beslutninger. Månedens udviklinger markerede en fortsættelse af en længerevarende tendens, hvor kommunen kombinerer høj produktivitet og eksportstyrke med en bevidst satsning på at fastholde og videreudvikle sit erhvervsliv. Det skete samtidig med, at kommunen arbejdede videre på en ny beskæftigelsesreform og en omfattende bolig- og byudvikling i centrale erhvervsområder.
Erhvervspræstationer i toppen
I april 2026 blev Ballerup Kommune igen placeret højt i en landsdækkende opgørelse over lokale erhvervspræstationer. Ifølge rapporten Lokale erhvervspræstationer 2026 lå virksomhederne i Ballerup Kommune samlet på en 2. plads i hele landet, når de lokale præstationer samlet blev vurderet. Det var en bekræftelse af kommunens position som en af de mest produktive og dynamiske erhvervskommuner i Danmark.
Rapporten, udarbejdet af IRIS Group, bygger blandt andet på indikatorer som privat jobskabelse, produktivitet, antal virksomheder, iværksætteri, andel vækstvirksomheder og eksportaktivitet. Ballerup Kommune fremhævedes især for at have flest private arbejdspladser pr. indbygger, mange virksomheder med høj produktivitet og en markant eksportaktivitet. Det betød, at kommunen ikke kun skabte mange arbejdspladser lokalt, men også bidrog væsentligt til eksport og værdiskabelse på nationalt plan.
For virksomhederne i Ballerup Kommune betød placeringen i toppen en styrket profil, der kunne gavne både rekruttering, samarbejde og investeringsvilje. Samtidig gav det kommunen et tydeligt argument for at fortsætte den politiske linje, der lægger vægt på at skabe gode rammer for vækst, innovation og internationalisering. Det var også en bekræftelse på, at de tidligere satsninger på erhvervsudvikling og infrastruktur havde haft en konkret effekt på virksomhedernes konkurrenceevne.
Kort overblik
I april 2026 var Ballerup Kommune karakteriseret ved en kombination af høje erhvervspræstationer, en ny vedtaget erhvervs- og vækstpolitik og konkrete byudviklingsprojekter, der skulle styrke erhvervslivet. Kommunen var placeret på en 2. plads i en landsdækkende opgørelse over lokale erhvervspræstationer, hvilket understregede dens rolle som en af landets mest produktive kommuner.
Samtidig arbejdede Ballerup Kommune med at implementere den nye beskæftigelsesreform gennem en ny stabsleder i Center for Social og Arbejdsmarked. Det var en del af et bredere arbejde med at sikre, at arbejdsmarkedet og erhvervslivet udviklede sig sammen, så virksomhederne havde adgang til den nødvendige arbejdskraft. På byudviklingssiden var der planer om boligbyggeri i erhvervsområder, der skulle skabe mere liv og aktivitet omkring virksomhederne.
En ny, ambitiøs erhvervs- og vækstpolitik lagde rammerne for kommunens arbejde med at fastholde og videreudvikle Ballerup som en førende erhvervskommune. Politikken skulle sikre, at kommunen fortsat kunne tiltrække og fastholde virksomheder, skabe arbejdspladser og støtte vækst og innovation. Det var en del af et langsigtet strategisk arbejde, der skulle sikre, at Ballerup Kommune forblev attraktiv for både etablerede virksomheder og nye iværksættere.
Ny erhvervs- og vækstpolitik
En af de centrale begivenheder i april 2026 var vedtagelsen af en ny, ambitiøs erhvervs- og vækstpolitik i Ballerup Kommune. Politikken skulle lægge rammerne for hele kommunens arbejde med at fastholde og videreudvikle Ballerup som en førende erhvervskommune. Det var en bekræftelse på, at kommunen prioriterede erhvervslivet højt og ønskede at sikre en langsigtet udvikling.
Den nye politik indeholdt en række fokusområder, herunder at støtte vækst og innovation, fremme iværksætteri og skabe gode rammer for eksport og internationalisering. Den skulle også sikre, at kommunen havde en attraktiv erhvervsstruktur, der kunne tiltrække nye virksomheder og fastholde de eksisterende. Det var en del af et bredere arbejde med at skabe en bæredygtig og inklusiv vækst, der også kunne gavne lokale borgere og arbejdsmarkedet.
For virksomhederne i Ballerup Kommune betød den nye politik en klar signal om, at kommunen var villig til at investere i rammevilkår, der kunne understøtte vækst og innovation. Det kunne blandt andet omfatte satsninger på infrastruktur, uddannelse og samarbejde mellem virksomheder og offentlige aktører. Det var også en del af et arbejde med at sikre, at Ballerup Kommune forblev konkurrencedygtig i forhold til andre erhvervskommuner i Danmark.
Boligbyggeri i erhvervsområder
I april 2026 var der også fokus på byudvikling og boligbyggeri i erhvervsområder i Ballerup Kommune. Planer om at bygge yderligere 200-300 boliger i et centralt erhvervsområde skulle skabe mere liv og aktivitet omkring virksomhederne. Det var en del af et bredere arbejde med at skabe en mere attraktiv og levende bydel, hvor erhvervslivet og boliglivet kunne samarbejde.
Samtidig var der mulighed for at bygge yderligere 45.000 kvadratmeter erhvervsareal i området. Det var en del af et arbejde med at sikre, at Ballerup Kommune havde tilstrækkeligt erhvervsareal til at tiltrække nye virksomheder og støtte vækst hos de eksisterende. Det var også en del af et arbejde med at skabe en mere bæredygtig og inklusiv byudvikling, hvor erhvervslivet og boliglivet kunne samarbejde.
For virksomhederne i Ballerup Kommune betød boligbyggeriet en mulighed for at tiltrække og fastholde arbejdskraft, da der ville være flere boliger i nærheden af arbejdspladserne. Det kunne også skabe mere liv og aktivitet i området, hvilket kunne gavne både virksomheder og lokale borgere. Det var en del af et arbejde med at skabe en mere attraktiv og levende bydel, hvor erhvervslivet og boliglivet kunne samarbejde.
Beskæftigelsesreform og arbejdsmarked
I april 2026 arbejdede Ballerup Kommune også med at implementere den nye beskæftigelsesreform. En ny stabsleder i Center for Social og Arbejdsmarked, Claudia Westh Lonning, skulle stå for implementeringen af reformen. Det var en del af et bredere arbejde med at sikre, at arbejdsmarkedet og erhvervslivet udviklede sig sammen, så virksomhederne havde adgang til den nødvendige arbejdskraft.
Reformen skulle sikre, at arbejdssøgende fik bedre muligheder for at komme i arbejde, samtidig med at virksomhederne fik adgang til den arbejdskraft, de havde brug for. Det var en del af et arbejde med at skabe en mere inklusiv og bæredygtig vækst, hvor både virksomheder og arbejdssøgende kunne gavne af udviklingen. Det var også en del af et arbejde med at sikre, at Ballerup Kommune forblev attraktiv for både etablerede virksomheder og nye iværksættere.
For virksomhederne i Ballerup Kommune betød reformen en mulighed for at få adgang til en bredere og mere diversificeret arbejdskraft. Det kunne også skabe bedre muligheder for at rekruttere og fastholde arbejdskraft, hvilket kunne gavne både vækst og innovation. Det var en del af et arbejde med at skabe en mere inklusiv og bæredygtig vækst, hvor både virksomheder og arbejdssøgende kunne gavne af udviklingen.
